23948sdkhjf

Stålkommentar: Højere priser i sigte

Europæiske og nordamerikanske stålværker begrænser fortsat deres produktion. Samtidig øger Kina takten.
Udviklingen går trægt, konstaterer Swedbank i sit månedsbrev for februar. Produktionskurverne peger opad, men niveauet ligner mere, det vi oplevede i begyndelsen af 2000-tallet. For at nå op på tallene fra 2008, kræves der en ekspansion indenfor svensk produktionsindustri på næsten 25 %.

Forskellen er dog stor indenfor de forskellige brancher. Levnedsmiddel- og papirindustrien satte ikke så meget til i 2009, som produktionsindustrien, hvor først og fremmest maskinproducenterne og transportindustrien oplevede en dramatisk forværring.

Nu går det langsomt fremad i USA og Japan. Men den svenske industri har Europa som sit vigtigste eksportmarked, og her er der større grund til bekymring. De finansielle problemer i Grækenland er havnet i fokus indenfor eurozonen, og EU-landene må enes om, hvordan der skal handles.

- Euroen er et centralt, politisk projekt for den europæiske union, og er ikke bare et valutasamarbejde, konstaterer Olli Rehn, EU´s finanskommisær.

Det amerikanske indkøbschef-index PMI og dets svenske sidestykke ligger begge indenfor vækstzonen i februar med henholdsvis 56,5 og 61,5. Konjunkturinstituttets tillidsbarometer viser også øget optimisme indenfor det svenske erhvervsliv, selvom ordresituationen i byggebranchen var uforandret svag i februar.

Kina øger, øvrige afventer
- Vi regner med, at 2010 bliver et bedre år for os end i fjor, men samtidig er det svært at forudsige, hvad der sker, når råvarepriserne ryger i vejret, bedømmer Tysklands næststørste stålproducent Salzgitter.

- Vi holder nu vore stållagre på niveauet 4 mio. ton, en strukturnedgang på 38 % fra december til januar, konstaterer vicedirektor Robrecht Himpe, ArcelorMittals Flat Carbon Europe division.

Begge blev citeret af Steel Business Briefing (SBB) i begyndelsen af marts.

Den totale stålproduktion faldt næsten overalt i 2009, på nær i Kina, som i stedet øgede sin produktion. Ni kinesiske stålværker findes nu på listen over verdens tyve største stålproducenter.

ArcelorMittal sænkede sin produktion med 29 % i 2009, men topper alligevel listen med en årsproduktion på lidt over 73 mio. ton. Det kan sammenlignes med nummer to på listen, kinesiske Hebei I&S, som øgede sin produktion med 20 % til 40 mio. ton.

Behovet efter luksusvarer er fortsat stort i Kina. I februar blev der solgt 880.000 biler, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til samme måned sidste år.

Råvarerne bliver dyrere
Prisen på råmaterialerne stiger nu. Jernmalm med op imod 80 %, rapporterede SBB den 12. marts.

Selv koks stiger - SBB noterer stigninger på 55 % i Japan, og deres vurdering er, at der kan komme en stigning på råvarer totalt på 150 US dollar pr. ton, og at stålværkerne må dække sig ind ved at hæve salgspriserne.

Samtidig forkortes løbetiden på kontrakter. Malmprisen bliver en faktor, som kommer til at påvirke prisfastsættelsen overfor kunderne flere gange i løbet af året. Selv skrot stiger i pris, og Tyrkiet, en af verdens store købere af skrot, importerer fortsat fra både EU og USA.

Efterspørgslen stadig svag
Produktionen af biler i Europa faldt 17 % i 2009 sammenlignet med 2008, og 23 % sammenlignet med 2007, rapporterer European Automobile Manufacturere Association (ACEA).

I 2009 blev der produceret 13,4 mio. personbiler, hvilket er det laveste tal i 14 år. Produktionen af lastbiler faldt med 64 %. Selvom nogle af producenterne nu øger produktionen igen, vurderer ACEA, at salget i Europa, som - når det gælder personbiler - holdes oppe af forskellige specialfordele på nye biler, ikke kommer til at stige.

Priserne stiger
Stålværkerne giver en meget forsigtig vurdering af efterspørgslen, specielt i Europa. De bliver derfor ved at holde produktionen nede. SBB vurderer, at stålværkerne i mange dele af verden, inklusive Europa og Nordamerika, nu ligger på en produktionstakt på kun 70-80 % sammenlignet med samme måned for to år siden.

Kontrollen på udbuddet fra stålproducenterne, kombineret med de kraftigt stigende råvarepriser, kommer til at give prisstigninger til slutkunderne, konstaterer SBB.

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094