23948sdkhjf

Vestas vinder største enkeltordre nogensinde

Vestas underskriver en ordre på 1.500 MW med en option på yderligere 600 MW, hvilket er den største enkeltordre i koncernens historie.
Ordren, som er modtaget fra verdens tredjestørste vindenergiselskab, EDP Renováveis (EDPR), er gået til Vestas efter en
konkurrencemæssig proces, der blev igangsat i Chicago, USA, for mere end et år siden.

Den officielle underskrivelse af kontrakten mellem Vestas og EDPR finder sted den 26. april i Lissabon, Portugal.

Levering, installation og idriftsættelse
Ordren, som er en hovedleverandøraftale (Master Supply Agreement) på levering af op til 2.100 MW, består af levering, installation og idriftsættelse af vindmøller med en kapacitet på i alt 1.500 MW til levering til Nord- og Sydamerika samt Europa i 2011 og 2012 med en option på en udvidelse på yderligere 600 MW, som kan udnyttes i 2010 og 2011.

Aftalen omfatter ligeledes en toårig service- og vedligeholdelsesaftale, som kan forlænges til fem eller ti år med en efterfølgende aftale om teknisk assistance for en yderligere periode.

Parterne om aftalen
Ana Maria Fernandes, koncernchef for EDPR, siger:

- Med denne aftale har EDPR fået den vindmølle-teknologi fra Vestas, der kan optimere produktivitetsfaktorer og de totale omkostninger for ejeren, hvilket betyder, at EDPR får en konkurrencemæssig fordel inden for vindindustrien.

- Det har været en lang og meget konkurrencepræget proces, som i dag bliver manifesteret ved underskrivelsen af denne aftale, som yderligere vil forbedre EDPR's position i industrien, tilføjer Ana Maria Fernandes.

Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean, udtaler:

- Vi glæder os meget over at underskrive denne vigtige aftale med EDPR, som er en global nøglespiller inden for vindenergiindustrien. Ved udgangen af 2009 havde Vestas sammen med EDPR installeret en total kapacitet på omkring 2.500 MW over hele verden, hvilket svarer til ca. 40 pct. af EDPR's totale globale vindkapacitet.

Han understreger:

- Vores fortsatte fokus på at yde vores bedste og reducere cost of energy betyder sammen med fleksibiliteten i vores leverancer samt vores globale tilstedeværelse, at vi kan levere business case certainty og langsigtet gennemsigtighed for globale kunder som EDPR og for vores forretning.

Understreger Triple 15-målet
Aftalen understøtter klart Vestas' Triple15-mål, som er at opnå en omsætning på 15 mia. euro og en EBIT-margin på 15 pct. senest i 2015. Derudover sender ordren et positivt signal om fornyet vækst til hele vindindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13