23948sdkhjf

Norsk plasticproducent på vej mod salg

Den norske plasticproducent Hydro Polymers kan være på vej til at blive solgt. PVC-giganten Ineos har afgivet et bud på mere end 4,5 mia. norske kr. for virksomheden.
Ledelsen i Hydro Polymers har fået lidt at tænke over i disse dage. Efter en hidsig budkrig står Ineos nu alene tilbage som mulig køber af virksomheden. Budet skulle, ifølge dn.no, ligge på 4,5-5 mia. norske kr.

Samtidig har Hydro Polymers indsendt en ansøgning om at blive noteret på den norske børs, og ledelsen står derfor over for valget, om de skal satse på børsintroduktionen eller acceptere købstilbuddet fra Ineos. Hydro har ingen kommentarer til forlydenderne, men det forventes, at ledelsen træffer en beslutning i denne uge.

Hydro Polymers er en del af Norsk Hydro ASA, og virksomheden er producent af PVC, VCM og kaustisk soda. Produktionen sker fra faciliteter i Skandinavien og Storbritannien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078