23948sdkhjf

Positiv udvikling for Lemvigh-Müller

Med et overskud på 521 mio. kr. før skat og en samlet omsætning på 7,1 mia. kr., kan Lemvigh-Müller koncernen se tilbage på et år med vækst og fremgang.
Ved årsskiftet 2007 fusionerede det gamle LMG Lemvigh-Müller og Louis Poulsen El-teknik under navnet Lemvigh-Müller A/S. Såvel målt på omsætning som på overskud har fusionen været en succes for de to virksomheder.

- Lemvigh-Müller koncernen er tilfreds med regnskabet for 2006, konstaterer administrerende direktør Christian Lemvigh-Müller, J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S, og fortsætter:

Koncernen står stærkt
- Det er et resultat af gunstige markedsforhold, strategisk fokusering, kombineret med frasalg af Dansk Leca og grunde i Københavns Sydhavn. Koncernen er praktisk taget gældfri og besidder en egenkapital på 2,6 mia. kr. Samtidig er der foretaget en væsentlig nedskrivning på goodwill vedrørende købet af Louis Poulsen El-teknik på 370 mio. kr. Det er vores vurdering, at Lemvigh-Müller koncernen står stærkt og har gode muligheder for at videreudvikle positionen som Danmarks førende stål- og teknikgrossist.

Investeringer i ny teknologi, herunder stålcentrallageret i Køge, der er et af de mest højteknologiske lagre i Nordeuropa, vil sammen med synergi-gevinster i forbindelse med sammenlægningen medvirke til at effektivisere forretningen og styrke konkurrenceevnen. Udvikling af koncernen fortsætter, og der er netop taget beslutning om at bygge et nyt centralt beliggende hovedsæde i Herlev, hvor ca. 220 medarbejdere fra Københavnsområdet bliver samlet.

Kilde: Lemvigh-Müller Holding A/S http://www.lmg.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.809