Averhoff Energi Anlæg får grønlandsk ordre
Grønlands Energiforsyning har placeret en ordre på et 6 MW 10,5 kV elkedelanlæg hos Averhoff Energi Anlæg.
Elkedelanlægget indgår som del af en planlagt omlægning af fjernvarmen i Nuuk og skal installeres i en ny tilbygning til Varmeværket Tuapannguit.
Levering vil finde sted primo juni, og montagearbejdet påbegyndes primo juli. Projektet forventes afsluttet primo oktober.
På billedet ses Vildbjerg Varmeværk, der tidligere på året placerede en bestilling på en 12 MW 10,5 kV elkedel hos AEA.