OK Form erklæret konkurs
Støbe- og plastvirksomheden OK Form er erklæret konkurs ved skifteretten i Kolding.
Kurator i konkursboet er advokat Michael Hansen, Trolle Advokatfirma og advokat Mogens Norlén, Advodan Vejen A/S.
OK Form råder over en værktøjsafdeling med 6 bearbejdningscentre samt et støberi med 36 støbemaskiner.
32 mister jobbet
Ifølge OK Forms hjemmeside beskæftiger virksomheden i dag 32 medarbejdere, der alle mister jobbet.
Formand for Metal i Grindsted, Henning Elbæk, bekræfter nemlig over for JydskeVestkysten, at medarbejderne alle har modtaget en opsigelse gennem advokaterne.