EC Maskinfabrik i amerikansk offensiv
Den jyske maskinfabrik tager på en 10 dages turne i USA, hvor specielt lokale producenter inden for vindmølleindustrien skal opsøges.
- Det er første gang, vi er i USA – hidtil er alle vores kunder kommet til os. I første omgang skal vi derover og snuse og skabe kontakter. Senere er det planen, at vi skal have folk derover med jævne mellemrum, forklarer han til Metal Supply.
Besøger vindmølle-messe
Som en del af turen vil delegationen fra EC Maskinfabrik tage et smut forbi AWEA’s vindmøllemesse Windpower 2010 i Dallas, men derudover vil en del nye og eksisterende kunder også få besøg.
- Vi har base i Denver i et par dage. Derfra skal vi rundt og se forskellige fabrikker, hvor vi har inviteret os selv inden for. Vi skal blandt andet besøge forskellige tårnproducenter og vingeproducenter, siger Søren J. Christiansen.
- Vi skal rejse med nogle af vores eksisterende kunder derovre, men vi har fx også aftalt at mødes med nogle kinesiske kunder, som alligevel kommer til messen, slutter Søren J. Christiansen.