Danmarks næststørste industri-branche
Jern- og maskin-branchen står for 20 procent af omsætningen i industrien, det var over 100 mia. kr. i 2002.
Dermed er denne branche landets næststørste kun overgået af fødevareindustrien, der står for godt en fjerdedel af den samlede industri-omsætning.
Som eksporterhverv er jern- og maskin-branchen målt på omsætning den vigtigste danske industri-branche. Den samlede værdi af jern- og maskin-eksporten udgjorde i 2002 32 procent af den totale danske industri-eksport.
Jern- og maskin-industrien adskiller sig markant fra den øvrige danske industri ved at have en meget høj andel af små og mellemstore virksomheder.
Mens for eksempel 35,6 procent af omsætningen i fødevareindustrien skabes i branchens tre største virksomheder, er det samme tal for maskin-industrien kun 17,8 procent og for jern-industrien så lavt som 6,8 procent.
De ti største virksomheder i jern-industrien står 17,3 procent af den samlede omsætning. I maskin-industrien er det tilsvarende tal 30,1 procent. Men i fødevare-industrien er det 49,8 procent.
Selv om underskoven af små og mellemstore virksomheder i jern- og maskin-industrien er meget stor og dermed gør branchen meget fleksibel, er det trods alt de - efter danske forhold - store virksomheder, der trækker det største læs, hvad angår beskæftigelsen.
Over halvdelen af branchens medarbejdere er ansat i virksomheder med over 100 ansatte. Det fremgår af Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik. Tallene er fra 2000. Af skemaet fremgår nedenunder fremgår strukturen med hensyn til størrelse og antal medarbejdere i jern- og maskinindustrien i Danmark.