Danfoss i italiensk opkøb
Danfoss køber it-virksomheden Prosa, som har base i Venedig i Italien. Det oplyser den danske industrikoncern i en pressemeddelelse.
Prosa er specialist i Internet of Things (IoT), intelligent udstyr og brugerdesign, felter hvor Danfoss længe har satset på at øge sine tilbud af forbundne produkter og services.
- Køb af teknologier og digitale kompetencer er en vigtig del af cores digitale transformation, og købet af Prosa er endnu et skridt i den igangværende rejse, udtaler Kim Fausing, executive vice president og COO i Danfoss.
Prosa udvikler komplette telemetriløsninger til føde- og drikkevarebranchen. Løsningen er cloud-baseret og telemetri-enhederne monteres i forskellige typer føde- og drikkevareudstyr. Forbundet med styringssoftware giver det mulighed for fjernovervågning, diagnosticering, marketing og salgsanalyse-kapabiliteter. For Danfoss giver det et yderligere lag til selskabets portefølje af elektronisk kølingskontrol.
- I den nære fremtid vil de stærke kompetencer, vi får via Prosa, hjælpe os med at udbygge vores tilbud gennem udviklingen af forbundne produkter og applikationer i kæden. På langt sigt forventer jeg at se mange flere forbundne køleløsninger ud af dette opkøb, udtaler Jürgen Fischer, president i Danfoss Cooling Segment.
Prosa blev grundlagt i 1998 i Venedig i Italien. Firmaet har p.t. 16 fuldtidsansatte.