Nord Tech får ny medejer og direktør
I denne anledning giver han nøglerne videre til en ny administrerende direktør og medejer, Peder Villemoes, som tidligere har været direktør i Brenderup Trailers.
- Vi har fået en motiveret og kompetent direktør, der fortsat vil udvikle selskabets stærke position på markedet og sikre, at alle kunder får en optimal service og et bredt produktprogram af innovative tekniske løsninger, siger Henrik Nielsen.
Siden starten i 1994 har Henrik Nielsen lagt stor vægt på at tilbyde branchens førende systemer inden for fleksibel strømtilførsel og sikkerhed til materialehåndterings-applikationer som kraner, maskiner og transportanlæg, hvilket har skabt mange tætte kunde- og leverandørrelationer.
Netop på grund af de mangeårige relationer er det vigtigt for Henrik Nielsen, at generationsskiftet får en glidende overgang. Han har derfor valgt at fortsætte med at deltage i selskabets udvikling på udvalgte projekter, og som aktivt bestyrelsesmedlem med en anseelig ejerandel.
Investeringsselskabet Generationsskifte Invest drives af Dansk Generationsskifte, som siden 2005 har gennemført generationsskifter i små og mellemstore danske virksomheder. I forbindelse med transaktionen indtræder Jens Heimburger, Enrico Krog Iversen og Robert Spiild i bestyrelsen.