Her er industriens guide til Folkemødet
Fra 15. juni samles meningsdannere, politikere og almindelige danskere på solskinsøen Bornholm for at diskutere politik i fire dage på Folkemødet.
I år er der mere end 3.000 forskellige arrangementer. Flere hundrede af debatterne handler om vækst, beskæftigelse og teknologi i industrien.
I år er der især tre temaer, der går igen i de mange debatter om industrien:
• Hvordan robotter og automatisering forandrer industrien.
• Hvordan vi sikrer en kvalificeret arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer.
• Hvordan der skabes vækst og øget beskæftigelse i Produktionsdanmark.
Vi har samlet 20 arrangementer på Folkemødet, som er interessante for danske industrivirksomheder.
Robotternes indtog på det danske arbejdsmarked fylder også en del på Folkemødet, hvor 78 debatter indeholder ordet "robot".
Robotternes rolle i Industri 4.0
Fremtidens landbrug - en automatiseret robot virksomhed?
Hvad skal vi lave mens robotterne knokler
Hvordan vækster man robot start-ups ?
Folk & robotter – hvordan arbejder vi sammen?
Hvordan får danske virksomheder sat turbo på robotiseringen?
Industri 4.0 - Hvordan får vi de mindre virksomheder med?
Er kunstig intelligens det naturlige næste skridt?
Danske giganter - Fremtidens arbejdspladser
Produktions-Danmark 4.0 – scenarier for fremtidens faglærte
Erhvervsklynger og netværk - virker det ?
Lær af verdens førende industrielle symbiose
Fremtidens energi - omstillet eller afsporet
Virksom viden mellem industri og universiteter
Produktion af unikke højteknologiske industrivarer
Den digitale gamechanger for virksomheder og arbejdspladser
Har du selv et bud på en god debat, som er interessant for industrien, så skriv til lho@jernindustri.dk.
25 DI-arrangementer
DI har 25 arrangementer fordelt i deres to telte på på havnen ved Allinge Røgeri og i Klostergården. Torsdag 15. juni kan du blandt andet diskutere "Produktions-Danmark 4.0 - scenarier for fremtidens faglærte" med den administrerende direktør fra Siemens Wind Power, undervisningsminister Merete Riisager (LA) og borgmester Thomas Gyldal (S) fra Herlev.