23948sdkhjf

Ny direktør hos Nexttech

Det bliver koldingenseren Hanne Thøgersen, der skal stå i spidsen for det østjyske center for 3D-print.

Arbejdet med at etablere Nexttech skrider planmæssigt fremad. Og Hanne Thøgersens opgave bliver at udvikle og etablere videnscentret, hvor virksomheder får mulighed for at lære, afprøve og producere ved hjælp af den nyeste teknologi inden for additive manufacturing.

Hanne Thøgersen kommer fra en stilling som leder af indkøb og category management hos Orkla Foods og tiltræder hos Nexttech den 1. august.

- Direktørstillingen rummer mange og alsidige aspekter i forbindelsen med realiseringen og den videre opbygning af Nexttech. Vi har derfor været meget grundige i vores søgen, så vi sikrer, at Nexttech udvikler sig til et afgørende og værdiskabende omdrejningspunkt for medlemmerne, hvor viden og produktion går hånd i hånd for at styrke virksomhedernes parathed og anvendelse af AM som produktionsmetode. Vi er derfor meget stolte af at få Hanne med ombord på det skib, vi har sat i søen, udtaler Kirsten Wilbour Christiansen, formand for foreningen Nexttech. 

Nexttech er åben for alle virksomheder, men placeringen i Kolding er bevidst valgt for at placere centeret tæt på de mange produktionsvirksomheder, som eksisterer i Trekantområdet.

De tilknyttede medarbejdere i Nexttech skal sikre, at virksomhederne matches både med hinanden og med andre aktører indenfor AM for eksempel de tekniske universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, så man i fællesskab kan udvikle produkter og komponenter, som kan øge virksomhedernes konkurrenceevne. Og forventningerne er høje.

- Som repræsentant for medlemsvirksomhederne bider jeg mærke i de kvalifikationer og erfaringer, som Hanne bringer med i forhold til at skabe et stærkt netværk i Nexttech på tværs af industrier og interessenter. Jeg ser derfor frem til, at Nexttech vokser sig stor og bliver en vigtig brik i udviklingen af AM i Danmark, udtaler Søren Ravn, direktør hos Sjølund, og medlem af bestyrelsen i Nexttech.

De første 3D-printere
Etableringen af centeret fortsætter, og de første 3D-printere installeres inden sommerferien. De leveres og serviceres af Canon Danmark, der også aktivt indgår i et strategisk teknologipartnerskab med Nexttech.

For at styrke netop produktionsvirksomhederne er valget i første omgang faldet på 3D Systems produkter indenfor SLS-print til fremstilling af slutprodukter og MJP-print til fremstilling af blandt andet prototyper.

- Nexttech er et helt nyt og spændende tiltag i Danmark, og vi hos Canon Danmark er glade for at kunne være en del af denne etableringsproces, udtaler Erik Bo Andersen, konsulent hos Canon Danmark.

Derudover er der investeret i en særlig SLA printer fra AddiFab, hvor fokus bliver på høj printkvalitet og udvikling af en automatiseret produktionslinje omkring AM. Printeren står efter planen klar i det sene efterår.

- Nexttech etablerer et AM økosystem af international topklasse, og vi er stolte af at være med til at sætte nye standarder på integrations– og automatiseringssiden, udtaler Lasse Staal, CEO, AddiFab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098