EnergiMidt tilfører intelligent kapital til ventilationssystem
EnergiMidt Udvikling investerer både kapital og viden i InVentilate, der arbejder på at udvikle et nyt energibesparende ventilationssystem.
Det er tilfældet for virksomheden InVentilate med beliggenhed i Herning. Her arbejder de to grundlæggere John Børsting og Morten Lundehøj med videreudvikling af et nyt energibesparende ventilationssystem. InVentilate får netop nu tilført 1 mio. kr. samt 1 mio. kr. yderligere i 2011 af EnergiMidt Udvikling, som er det midtjyske energiselskabs udviklingsselskab.
Intelligent kapital
I forvejen har Innovation MidtVest en andel i InVentilate, ligesom virksomheden er støttet af Energistyrelsen gennem EUDP, der er et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der støtter udvikling og demonstration af nye energiteknologier.
- Vi kalder det for intelligent kapital. Vi indskyder ikke kun kapital. Vi tilfører også viden og forretningsmæssig ekspertise til energisektorens nye virksomheder og er dermed fødselshjælper for nye energiteknologier fra ide til virkelighed, fortæller Flemming Kristensen, som er erhvervschef inden for vedvarende energi og energirådgivning i EnergiMidt.