Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Anders Kristensen, 45 år, er ansat som salgs- og udviklingsdirektør i Altiflex, der leverer afskærmningsløsninger til byggeriet.
Anders Kristensen får til opgave at indgå en række franchiseaftaler om udlejning af Altiflex’ afskærmninger til brug i forbindelse med ny- og ombygninger.
Flexiket A/S
Kenneth Hansen er pr. 1. juni ansat som key account manager med ansvar for etiketvirksomheden Flexikets aktiviteter på Sjælland og øerne.
Flexiket er en af Danmarks førende leverandører af etiketløsninger.
Global Wind Systems Holding ApS
Henrik Ørbekker er fratrådt som direktionsmedlem for Global Wind Systems Holding ApS til fordel for Olav Damkiær-Classen.
LR Marine A/S
Jørgen Mikael Berth er udtrådt af bestyrelsen for LR Marine A/S, hvorefter Ole Nygaard er tiltrådt.
LR Marine leverer rørsystemer og anlægsløsninger til marine- og offshoreindustrien.
Skykon Offshore Solutions
Civilingeniør Erik Rønholt, 45 år, er tiltrådt hos Skykon Offshore Solutions som project director. Erik Rønholt kommer fra en central stilling som projektansvarlig i Bladt Industries i Aalborg.
Maskintekniker Christian Vinther Jørgensen er tiltrådt Skykon Offshore Solutions som project manager. Siden 2006 har Christian Vinther Jørgensen arbejdet hos Bladt Industries med fundamenter til vindmølleindustrien.
Transmotor A/S
Transmotor har ansat Steen Andersen som salgskonsulent med ansvar for Sjælland og øerne.
Transmotor producerer elektro-mekaniske produkter til industrielle, maritime og militære kunder.