23948sdkhjf

Synliggør dig som systemleverandør

[i]Metal Supply har i denne uge (uge 13) åbnet for muligheden for at du kan profilere dig som systemleverandør til jern- og maskinindustrien.[/i]
Indkøbsvirksomheder foretrækker ofte, at kunne afgive sin ordre til én virksomhed, der således bliver systemleverandøren, der kan sørge for at ordren bliver leveret – uafhængigt af om alle kompetencer findes in-house.

En systemleverance betragtes som:
- et færdig produceret komponent eller produkt, der kan indgå direkte i en montageoperation eller leveres til et færdigvarelager.

Som indkøber af en systemleverance stilles der nogle forventninger til systemleverandøren:

- Systemleverandøren har tidligere udført systemleverancer (Center for Underleverandører anbefaler, at der i minimum 12 måneder har været udført systemleverancer)
- Systemleverancer er en beskrevet del af systemleverandørens forretningsgrundlag
- Systemleverandørens medarbejdere er instruerede i leverancesammenhængen
- Systemleverandøren har formaliserede rutiner til at styre planlægningen og varestrømmene
- Systemleverandøren er logistikansvarlig
- Systemleverandøren udgangskontroller efter kundens instrukser
- Systemleverandøren specificerer den nødvendige dokumentation overfor sine underleverandører
- Systemleverandøren er ansvarlig for den samlede leverance

Kilde: Center for Underleverandører

Det er således vigtigt, at du som virksomhedsejer har gjort dig nogle overvejelser om du i din organisation er klar til at tage udfordringen op som systemleverandør, idet denne rolle stiller store krav til kompetencer så som:

- Koordinering af processen
- Kommunikation med såvel underleverandører som kunden
- Teknisk indsigt og teknisk tegning for at kunne formidle opgaven til såvel medarbejdere som andre underleverandører
- Dokumentation af fx kvalitet, arbejdsgange, materialer etc. overfor kunden
- Dokumentationsstyring for såvel produkt som produktion.

Kan du håndtere rollen som systemleverandør og ønsker at synliggøre denne kompetence via Metal Supply portalen, skal du følge instrukserne nedenfor:

Som virksomhedens Metal Supply administrator skal du klikke din ind i portalens medlemssektion og videre ind under ”rediger kompetence indstillinger”.

Når der klikkes på ”rediger kompetence indstillinger” åbnes der er nyt vindue med de kompetencer, virksomheden har mulighed for at tilmelde sig. På denne liste har vi netop oprettet kategorien ”systemleverandør”, som du således markerer og derefter trykker på ”opdater indstillinger”

Kompetencelisten udgør sammen med firmaprofilen og søgeord de områder, der er afgørende for, hvilke forespørgsler virksomheden modtager og det er derfor meget vigtig at få optimeret og udfyldt fyldestgørende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094