Generationsskifte hos B.F. Montage
De hidtidige ledere og ejere af virksomheden B.F. Montage; Flemming T. Frandsen og Bjarne H. Olsen har efter mange år besluttet at overdrage virksomheden og driften til Erik Astrup og Tonny K. Pedersen.
B.F. Montage er en 25 år gammel virksomhed som hidtil har været drevet af Bjarne og Flemming, som nu ønsker at afvikle virksomhed på grund af alder.
Fortsætter tidligere ejeres stil
Køberne har en meget lang erfaring inden for samme branche, som den B.F. Montage opererer i, nemlig rustfri tanke samt rustfri udstyr til levnedsmiddelindustri, kemisk industri og procesudstyr.
Tonny K. Pedersen er udlært rustfast klejnsmed i 1983, og har igennem årene arbejdet som montageleder både i ind- og udland. Siden 2008 har han arbejdet som værkfører for 20 medarbejder med ansvar for den daglige produktion.
Erik Astrup er ligeledes udlært rustfast klejnsmed i 1984 og blev værkfører i 1995. Fra 2008 har han fungeret som driftsleder/produktionschef med ansvaret for salg til både indenlandske og udenlandske kunder.
Køberne ligger stort vægt på at fortsætte de hidtidige ejeres mål om at levere kvalitetsprodukter og at være troværdige i alt omkring virksomheden. Der holdes åbent hus 1. oktober fra kl. 11-15 for at markere overdragelsen.