23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller - Mærsk
Lars Henneberg, 48 år, er udnævnt til vice president i A.P. Møller - Mærsk. Han blev ansat som legal adviser hos Mærsk Olie og Gas i 1998. Han overtager nu ledelsen af A.P. Møller - Mærsk gruppens assuranceafdeling.

Henrik Lund, 45 år, tiltræder senest 1. december som head of Investor Relations hos A.P. Møller- Mærsk.

Danbor Service A/S
Mads Peter Zacho og Mikkel Brix Falkenberg er fratrådt som medlemmer af bestyrelsen for Danbor Service A/S til fordel for Jacob Ditlev Federspiel og Viktor Ertbjerg Rasmussen.

Danbor Service tilbyder offshore forsyningsløsninger, transport- og logistikløsninger samt reparation og vedligehold af bore- og produktionsplatforme, stålindustriel konstruktion samt produktion, overfladebehandling, salg og service af brand- og sikkerhedsudstyr samt cateringvirksomhed.

Danfoss A/S
Anna Marie Højte Stenbæk er udnævnt til vice president for Danfoss’ centrale HR-funktion. Hun har i 16 år haft stillinger inden for forretningsledelse og HR i Danfoss. Senest har hun været business operations director i Danfoss District Energy i Tyskland.

Haarup Maskinfabrik A/S
Peter Lorentzen, administrerende direktør i AVK Gummi A/S, er indtrådt som medlem af bestyrelsen. Svend Poulsen er udtrådt af bestyrelsen.

Nørholm & Lemming A/S
Steffen Lauge Pedersen og Viggo Rasmussen er udtrådt af bestyrelsen for N. Nørholm & K. Lemming A/S til fordel for Søren Jensen og Niels Pind.

Nørholm & Lemming fabrikerer og forhandler beslag, dørlukkere, automatiske dør- og portåbnere, dørpumper og mindre brandsikringsanlæg.

Sandvik Coromant
Leverandøreren af skærende værktøjer og værktøjssystemer til metalbearbejdningsindustrien, Sandvik Coromant, har fortaget to udnævnelser: Salgschef Søren Lange er forfremmet til general manager for Sandvik Coromant Danmark, hvor han overtager posten efter Lars Bursche. Sidstnævnte er samtidig forfremmet til vice president – Sandvik Coromant, idet han ligeledes i samme åndedrag bliver bestyrelsesformand på heltid for et større antal Coromant-selskaber i Europa, Centraleuropa, Tyrkiet, samt Sydafrika.

Thermex Scandinavia A/S
Lasse Esbjerg Christensen, advokat (L), partner i Plesner, er udtrådt af bestyrelsen. Peter Johannes Bang er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Thermex designer og udvikler emhætter og emfang.

Tresu A/S
Thomas Koefoed Hjorth, administrerende direktør i Heidelberg Sverige AB, Thomas Marstrand, direktør i Erhvervsinvest Management A/S, René Barington og Kristian la Cour er alle indtrådt som medlem af bestyrelsen. Palle Nørgaard er indtrådt som formand for bestyrelsen. Peter Vammen, direktør i Twentyfour Management ApS, Johannes Christian Berger, Finn Emil Ussing Bygum, Erik Gydesen og Finn Jensen er alle udtrådt af bestyrelsen.

Tresu A/S tilbyder flexo trykmaskiner og tilbehør til både offset og flexo trykmaskiner.

Unidrain A/S
Unidrain A/S, der leverer gulvafløbsløsninger, har ansat Lars Kikkenborg Jensen, 31 år, i en stilling som konsulent med ansvar for distriktet Jylland, hvor han ud over at varetage salgsaktiviteterne for Unidrain også skal varetage salgsaktiviteterne for Purus A/S, som i dag er søsterselskab til Unidrain.

Samtidig er Thomas Skov Simonsen, 32 år, udnævnt til marketingchef og medlem af Unidrains ledergruppe. Han bliver ansvarlig for marketing og kommunikation globalt af Unidrain og nationalt af de respektive brands Purus og Purus Sanitet.

WindPowerTree ApS
Axel Nørskov Laursen, Jan Bendix, Børge Witthøft og Hans Sonne er alle indtrådt i bestyrelsen for WindPowerTree ApS med Axel Nørskov Laursen som formand.

WindPowerTree er virksomheden bag færdigudviklingen af en ny vertikalakslet husstandsvindmølle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125