23948sdkhjf

Danstoker fordobler overskuddet i 2016

Kedelproducenten Danstoker kom ud af 2016 med et overskud på 6,3 millioner kroner før skat.

På trods af et underskud hos datterselskabet Boilerworks kommer kedelproducenten Danstoker stærkt ud af 2016.

Virksomheden har således formået at fordoble resultatet før skat til 6,3 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. i 2015. Samtidig er bruttoresultatet steget til 38,8 mio. kr. mod 32,8 mio. kr. året før. Det skriver Herning Folkeblad. 

Danstoker laver kedler til blandt andet biobrændsel, olie og gas og påvirkes derfor af den lave oliepris samt situationen i Ukraine. Disse udfordringer har man dog forsøgt at finde løsninger på.

Til avisen fortæller administrerende direktør Jan Enemark, at virksomheden i løbet af 2016 har søgt og fundet nye markeder til at erstatte den omsætning, der tidligere blev hentet i Rusland, som i øjeblikket er lukket land på grund af situationen i Ukraine.

Samtidig er der drejet på flere knapper for at reducere omkostningerne, og antallet af ansatte er faldet fra 136 til 122.

Danstoker A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 38,8 32,8
Resultat af primær drift 9,0 3,6
Resultat før skat 6,3 3,2
Årets resultat 4,3 3,1
Balancesum 90,3 89,5
Egenkapital 32,5 28,3
Antal ansatte 122 136
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094