23948sdkhjf

Arbejder på redning af Dan-Palletiser

Kurator har fået flere henvendelser på at overtage konkursboet efter Dan-Palletiser.

Dan-Palletiser blev tirsdag erklæret konkurs ved Skifteretten i Næstved.

Men der er håb om, at hele eller dele af produktionen kommer i gang igen. Det fortæller kurator Pernille Bigaard fra advokatselskabet Plesner.

- Jeg ved det ikke endnu, men jeg håber det stærkt, siger hun

- Vi sidder og forsøger at få overblik over det, og vi har linet møder op med de, der har vist interesse for at overtage aktiviteterne. Vi har fået interesserede henvendelser, og vi har flere, så jeg forventer, at det kommer til at gå stærkt, uddyber hun.

Allerede fredag har hun møde med flere mulige købere, og indtil videre drejer det sig om industrivirksomheder, som måske er interesserede i at overtage hele eller dele af Dan-Palletisers produktion.

Samtidig er samtlige cirka 100 medarbejdere blevet sendt hjem fra fabrikken i Vemmelev uden for Slagelse, og umiddelbart er der ikke udsigt til, at de bliver kaldt ind igen.

- Vi skal lige have et overblik først, så vi tager den lille time out, vi kan efter konkursloven, fortæller Pernille Bigaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106