Damvad Analytics har for Vindmølleindustrien analyseret vindmøllebranchens samfundsbidrag opgjort på den primære værdikæde og de afledte effekter i følgeerhverv samt forbrugseffekterne.

I 2016 betalte den direkte værdikæde 13,3 mia. kr. i skatter, og medregnes skatter fra følgeerhverv og forbrugseffekter, var bidraget til de offentlige finanser på 28 mia. kr.

- Vi har altid vist, at vindmøllebranchen er en vækstmotor for Danmark og dansk økonomi og beskæftigelse. Med den nye analyse af branchens samfundsbidrag kan vi nu sætte tal og omfang på de positive effekter, som vindmøllebranchen har på samfundet, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.

Analysen viser, at vindmøllebranchens primære værdikæde i 2016 bidrog med 22,5 mia. kr. til BNP. Det samlede aftryk på BNP var 57 mia. kr., når både de afledte effekter og forbrugseffekterne regnes med. Dette svarer til knap 3 pct. af Danmarks BNP.

I alt skabes godt 85.000 arbejdspladser som følge af vindmøllebranchens tilstedeværelse i Danmark. Heraf er de godt 31.000 i den direkte værdikæde og de 25.000 i følgeerhverv. De resterende 29.000 arbejdspladser skabes som følge af den løn, som forbruges af medarbejdere fra direkte og følgeerhverv.

Skatteeffekt i kommuner kortlagt
Damvad Analytics har for første gang kortlagt hvor i landet, at de godt 31.000 medarbejdere i den direkte værdikæde bor, og hvor meget de bidrager med i kommunale indkomstskatter. Ringkøbing-Skjern er den kommune, som har flest borgere, der arbejder med vind. Med en indtægt på 129 mio. kr. i 2016, er Ringkøbing-Skjern også den danske kommune, som får flest indkomstskatter fra vindmøllebranchens medarbejdere. Beløbet udgør 6 pct. af kommunens samlede indkomstskatter i året.

- Analysen understreger, at både stat og kommuner får markante indtægter i form af bl.a. skatter fra vindmøllebranchens virksomheder og medarbejdere. Det er positivt, at branchen på den måde bidrager til den danske velfærd og samtidig har som kernekompetence at producere vindmøller til Danmarks og verdens grønne omstilling, siger Jan Hylleberg og uddyber:

- Bidraget fra vindmøllebranchen er størst vest for Storebælt, hvor indkomstskatten fra medarbejdere i gennemsnit udgør 1,4 pct. af den samlede kommuneskat i regionerne, men i praksis er der et skattebidrag i samtlige kommuner.

Nabokommuner har stor glæde af vindarbejdspladser
Analysen viser, at det ikke kun er de kommuner med vindvirksomheder, der har økonomisk glæde af vindmøllebranchen. Det gælder også de omkringliggende nabokommuner.

- Vi er i stor stil en pendlerindustri og mange medarbejdere pendler til og fra deres arbejdspladser. Derfor bidrager branchen også på tværs af landet og ikke kun i de kommuner, hvor der er store arbejdspladser.

Et eksempel på en kommune, som folk pendler til, er Ikast-Brande, der har godt 4.000 arbejdspladser i vindmøllebranchen og godt 1.100 medarbejdere bosat i kommunen. Dermed pendler ca. 2.900 hver dag ind i kommunen, men bor og betaler kommunal indkomstskat i en anden kommune.

Vindmølleindustrien offentliggjorde i juni sin årlige branchestatisk, der viste, at 2,2 pct. af de privatansatte i Danmark arbejder i selve vindmøllebranchen. Denne analyse viste, også hvor mange arbejdspladser, der var i hver enkelt kommune.