Roulunds-gruppen sælger Roulunds Tech
Invest Miljø A/S har netop overtaget Roulunds Tech A/S med datterselskaberne Ro-Clean Desmi A/S og Sicon Roulunds AB fra Roulunds Gruppen, der er en del af A.P. Møller-Mærsk.
Gruppens aktiviteter omfatter produktion og salg af flydespærringer til olieforureningsbekæmpelse, transportbånd – herunder til en række krævende specialanvendelser, bl.a. inden for miljøområdet – nicherelaterede gummiprodukter samt produkter til ballistisk beskyttelse. Efter flytning af en aktivitet fra Århus, foregår al produktion i Odense.
Roulunds Techs strategi med fokus på vækst gennem udvikling, produktion og salg af specialprodukter med et indhold af gummiteknologi fortsætter under Invest Miljøs ejerskab.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien.