23948sdkhjf

Dacapo Stainless køber kæmpegrund

I 2018 sætter den midtjyske stålgrossist spaden i jorden til yderligere udvidelser.

Dacapo Stainless har købt en 25.000 kvadratmeter stor grund ved motorvejen i Silkeborg. Der er nemlig så meget fart på hos stålgrossisten, at man mangler plads. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Vi kan ganske enkelt ikke have mere stål på lager, end det vi har i dag. Som grossistforretning med stål er vi en type virksomhed, der kræver ekstraordinært mange kvadratmeter, men i øjeblikket kan vi ikke tage stål hjem i den hastighed, vi har behov for, forklarer administrerende direktør Kristian Sylvest til Midtjyllands Avis.

Allerede inden grundkøbet havde Dacapo planer om at udvide med en ny hal på 2.000 kvadratmeter. Den står efter planen klar i 2018. Herefter begynder Silkeborg-virksomheden på yderligere udvidelser på den nye grund.

- Vi ser tydelige tegn på, at industrien er klar til at investere i nybyggeri og nye faciliteter. Det gælder også de helt store spillere. Derfor forventer vi også, at vores positive udvikling vil fortsætte ind i 2018. Med de nye faciliteter skaber vi et endnu større vækstpotentiale for vores virksomhed, siger Kristian Sylvest til Midtjyllands Avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078