23948sdkhjf

Gamesa dropper Danmark til fordel for England

Vindmølleproducentens udviklingsafdeling i Danmark lukker, og i stedet investeres i en ny i Storbritannien.
Den spanske vindmølleproducent Gamesa lukker sin udviklingsafdeling i Danmark. 10 af afdelingens 12 medarbejdere er blevet fritstillet, mens de resterende to blandt andet skal arbejde med patenter.

- Det har simpelthen ikke været muligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til afdelingen, og den kritiske masse er nu så lille, at vi bliver nødt til at lukke, siger leder af afdelingen, Henning Pedersen, til Ingeniøren.

Investerer i Storbritannien
Samtidig har Gamesa valgt at investere 150 mio. euro (1,1 mia. kr.) i nye aktiviteter i Storbritannien – herunder blandt andet et nyt R&D-center.

Opførelsen af centret skal efter planen begynde i 2011 og stå færdig i 2014. Udover offshore-aktiviteterne vil man også opføre en vingefabrik. De vil få i alt 1.000 medarbejdere.

Derudover vil Gamesa også placere sit globale hovedkvarter for offshore i London. London-kontoret skal også varetage salg, projekt-håndtering, finansiering og administration af offshore-aktiviteterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072