23948sdkhjf

Robot til blindnitter får Europapremiere

HI byder på europæisk premiere for robotløsning til montage af blindnitter., Det er Titgemeyer Skandinavien, som har løsningen med til Herning.

Titgemeyer Skandinavien har på dette års Industrimesse i Herning i oktober europapremiere på en banebrydende robotløsning til montage af blindnitter - kaldet Riveting Robot. Robotten er baseret på en UR10 fra danske Universal Robots, og de robottilpassede komponenter til montage af blindnitter er udviklet og produceret på Titgemeyers egen tjekkiske fabrik Rivetec, som fremstiller fuldautomatiske montageanlæg til bilindustrien.

- Mange virksomheder har et ønske om at sænke produktionsomkostningerne, men for små produktionsserier er ofte en hæmsko for, at det kan lade sig gøre. Med lanceringen af Titgemeyer Riveting Robot, der kan bruges til blindnitter i alle materialer, hjælper vi virksomhederne med nemt at kunne omstille sig til nye opgaver - uden at omkostningerne løber løbsk, fortæller direktør for Titgemeyer, Finn Kristiansen.

Robotten fra Universal Robots er en standard UR10-version, som Titgemeyer har udbygget med teknisk udstyr i form af specialudviklede komponenter, der sikrer stabil produktion. Robottens nittehoved kan udstyres med sensorer, der dokumenterer korrekt montage af alle blindnitter og stopper arbejdet, hvis montagen ikke er i orden. Riveting Robot er til blindnitter fra Ø2,4 mm til Ø6,4 mm i alle materialer.

- Riveting Robot er et spændende teknologisk indspark til industrien. Robotten er fleksibel og samarbejdende, og montøren kan vide sig sikker på, at arbejdet bliver udført korrekt ved hver eneste nitte, siger Finn Kristiansen.

Du kan møde Titgemeyer Skandinavien A/S på stand J7148

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094