23948sdkhjf

Air Liquide udvider samarbejde med CSK Stålindustri

Air Liquide Danmark har tegnet en treårig kontrakt på levering af flydende argon, flydende oxygen og flydende CO2 samt acetylen i batterier til CSK Stålindustri A/S i Thisted.
CSK har været kunde hos Air Liquide i mange år. I forbindelse med, at CSK i foråret overtog det konkursramte Thy Stål-Byg A/S , som havde et stort forbrug af flydende svejse- og skæregasser, valgte man at udvide kontrakten til også at omfatte disse gasser.

Samtidig blev alle løse flasker konverteret til Altop, som er Air Liquides flaskehoved med flaskeventil, reduktionsventil og flaskehætte samlet i ét og klar til brug.

Bærende stålkonstruktioner
- Hos CSK lægger vi stor vægt på at få de rigtige løsninger til de rigtige priser – det føler vi, at Air Liquide har leveret vedrørende argon, oxygen, CO2 og acetylen, udtaler direktør Carsten S. Kristensen.

CSK producerer bærende stålkonstruktioner til diverse typer af byggeri, blandt andet maskinhaller og idrætshaller.

Det er også CSK, der har leveret stålkonstruktionerne til det nye skuespilhus i København. Virksomheden har produktion i Danmark og i Letland og eksporterer til hele Skandinavien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.394