23948sdkhjf

Mere end 20.000 besøgte HI 2017

Besøgstallet steg med 24 procent sammenlignet med 2015.

HI 2017 sluttede torsdag efter tre dage med robotter, industrikomponenter og nye teknologier i fokus. Messen bød på 711 udstillere, et rekordstort konferenceprogram og et væld af events - herunder vindmølleindustriens arrangement Wind Energy Denmark, tech-eventen Technomania og fødevarekonkurrencen International Food Contest.

Hos ledelsen i MCH er der glæde efter messen, der bød på knap 100 flere udstillere og 20.787 besøgende sammenlignet med seneste messe i 2015:

- Jeg er imponeret over såvel besøgs- som udstillerantal, samt den gode stemning som har kendetegnet messen, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH.

Relationer, salg og god dynamik
Danfoss, der var med på HI-messen med to store stande, flere oplæg og en foredragsscene, deltog ikke kun for at fremvise nye produktløsninger, men også for at skabe nye relationer i branchen:

- Hos Danfoss sætter vi stor pris på at være en del af HI-messen, fordi vi får mulighed for mødes med både nye og eksisterende kunder, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere. Det er vigtigt for os at være synlige i branchen, og her er HI-messen en god platform, sagde Kim Fausing, CEO hos Danfoss.

De besøgendes interesse vakte også glæde hos Rønde Industriteknik:

- Vi har haft besøg af mange seriøse kunder, og dem der kommer er nogen, der vil noget og har stor investeringslyst. Vi har så mange leads nu, at vi kan køre hele efteråret og foråret - så vi kommer helt sikkert igen, sagde Poul Rønde, direktør hos Rønde Industriteknik.

Også Odense-virksomheden Quicktube var begejstret efter tre messedage:

- Vi har haft en super god messe. Vores stand har været rigtig godt besøgt, og vi har tydeligt kunne mærke, at HI er blevet større. De 100 flere udstillere og det høje besøgstal har givet enormt meget liv og dynamik herude i hallerne, sagde Henrik Bøgh, fabriks- og teknisk salgschef hos Quicktube.

HI finder sted næste gang 1.-3. oktober 2019.

Fik du læst alle Metal Supplys artikler fra messen:
Tre dage med teknologi og industri
Nordjysk robot løb med automatiseringspris
Velbesøgt fra morgenstunden
Knald på hos ECM Industries
Nu skal verden ses i 3D
Robotterne er kommet til Herning
HI-messens første dag imponerer AVN
Hoyer giver den fuld gas på transmissions-delen
Forrygende start på Technomania i Herning
Metafix opruster
Solgt!
Messen lakker mod enden
Ny robot kan bruges overalt
Maskinhandler: Mange ved stadig ikke, at vi sælger robotter

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093