23948sdkhjf

Nybygningsordre til Jobi Værft

Strandby-værftet, ejet af brødrene Jesper og Bjarke Faurholt, har landet en ordre på en konsumtrawler.

Rederiet FN 462 Jeanne ApS, der drives af Svend-Erik Andersen og Peter Husth, har indgået kontrakt med Jobi Værft om en ny konsumtrawler på 24 meter.

- Det særlige ved denne ordre er, at vi er med i hele projektet. Fra den spæde idé og design til bygning af skrog og efterfølgende udrustning. Det kræver tillid, som rederiet i den grad har vist os. En opgave som vi håber bliver bemærket af branchen, så nybygningssegmentet kan vokse for os i fremtiden. Vi har kompetencerne og de nødvendige faciliteter til at løse denne type opgave, fortæller Jesper Faurholt.

Konsumtrawleren er udviklet i et tæt samspil mellem rederiet, den rådgivende skibs-ingeniørvirksomhed ShipCon og Jobi Værft ud fra rederiets specifikke behov.

- Vi har haft et godt samarbejde med rederiet og Shipcon. Når man er med fra A til Z i et projekt, får man en fantastisk erfaring og grundlag for et solidt slutprodukt, som vi er stolte af at være en bærende del af, siger Jesper Faurholt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089