23948sdkhjf

Aluwind mærker prispres

Facit for Aluwind i 2016/2017 blev en stigning i omsætningen, men et fald i overskuddet – og det er ikke noget særsyn i vindmøllebranchen, skriver Finans.dk.

- Der er stor og stabil volumen i markedet, og vi klarer os forholdsvist godt på markedsandele. Men vi er presset på priserne i og med, at hele værdikæden arbejder mod en drastisk nedsættelse af omkostningerne på vindenergi. Det gælder ned gennem hele værdikæden og rammer selvfølgelig også Aluwind, siger administrerende direktør Ole V. Rasmussen.

Væksten i omsætningen betyder også, at Aluwind er ekspanderet – især uden for Danmarks grænser. Det er blevet til en ny fabrik i Wroclaw i Polen og udvidelser af produktionen i både Kina og USA.

I Danmark derimod har man for nylig været nødsaget til at skære ned, og det betød, at man i sidste måned måtte afskedige 28 medarbejdere.

- Vi har foretaget tilpasningerne som led i vores generelle bestræbelser på at tilpasse vores omkostningsstruktur til de nye markedsforhold. Derudover har der været et enkelt forretningsområde, der har vist vigende aktivitet, siger Ole V. Rasmussen til Finans.dk.

Originalartikel: http://finans.dk/protected/erhverv/ECE9969769/dansk-leverandoer-halverer-overskuddet-trods-vaekst/

Aluwind Danmark A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 490,6 426,0
Resultat af primær drift 1,3 15,0
Resultat før skat 13,7 28,3
Årets resultat 13,7 25,2
Balancesum 231,4 198,9
Egenkapital 91,7 95,9
Antal ansatte 146 115
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063