23948sdkhjf

Dansk kvalitetskontrol af kritiske metaller for CERN

Metallurgerne på Teknologisk Institut i Århus har opmålt kritiske metalliske faser i jernkernerne i CERN’s superledende magneter.

Partikelfysikfaciliteten CERN i Schweiz er bygget op omkring en række acceleratorer, der indeholder kraftige superledende magneter på hver 15 meters længde. Det inderste af magneterne er lavet af umagnetisk stål for at undgå, at stålet påvirker magnetfeltet. Kravet om magnetfeltets præcision betyder, at man kun må bruge helt specielle stållegeringer, og risikoen for fejl i materialerne er en stor bekymring for CERN.

Teknologisk Institut har stået for kvalitetskontrollen af råmaterialerne til CERN’s nyeste magneter, som blandt andet er udsat for store temperaturskift, når de er i brug.

- Når magneterne køles og varmes, risikerer man, at der udvikles magnetiske faser i jernet. Vi har modtaget en serie emner fra forskellige produktionsbatches til CERN, som vi har testet og blandt andet brugt forskellige ætsemidler for at få specifikke metalliske faser til at stå tydeligt frem, siger Phillip Hjelmeborn Kaae, konsulent på Teknologisk Institut. 

Opgaven har været en spændende teknisk udfordring for Teknologisk Institut, hvor samarbejdet med CERN også betød ændringer på de standarder, som faciliteten normalt benytter til metalliske analyser.  

- At arbejde med CERN er både udfordrende og berigende. Vi udfører kvalitetskontrol via metalliske analyser for flere danske virksomheder, og denne opgave har hjulpet os med at blive bedre til disse typer opgaver, fortæller Phillip Hjelmeborn Kaae.

Teknologisk Instituts materialedivision tæller 120 specialister, blandt andet inden for metal- og overfladeteknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094