23948sdkhjf

Lille fynsk virksomhed vinder trecifret millionordre

Sima Innovation har netop underskrevet en ordre med det danske forsvar på levering af maskingeværtårne til forsvarets køretøjer. Det oplyser den fynske virksomhed i en pressemeddelelse.

Tårnene er elektrisk drevet og kan dreje 360 grader. Derudover bliver de udstyret med beskyttelse i form af ballistiske plader.

- Kravene til projektet har været ekstremt omfattende, så vi er glade for og stolte over, at Sima Innovation er blevet valgt som leverandør til dette store projekt, siger Mikael Kildevæld, ejer af Sima Innovation.

- Vi har selvfølgelig en formodning om, at den pris vi tilbød, var den rigtige og ikke mindst, at vores tårn var det, der bedst imødekom de ekstremt strenge krav til et moderne forsvar, når det skal operere i udfordrende missionsområder, tilføjer han.

I alt er der tale om en ordre til en værdi af 141 mio. kr., og den strækker sig over syv år. Over den periode skal der leveres mellem 500 og 600 tårne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094