23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
AP Møller–Mærsk
Sebastian von Hayn, 31 år, er udnævnt til direktør i network & product hos AP Møller–Mærsk. Han blev ansat i 1999 som MISE Trainee i Tyskland og har i mellemtiden været udstationeret i Brasilien og Kina.

Butina A/S
Gerhardus Johannus Lambertus van Vilsteren, Holland, er tiltrådt som formand for bestyrelsen, mens Remko Rosman, Holland, er fratrådt posten. Ejvind Kildegaard er udtrådt af bestyrelsen, mens Kim Wrona indgår som nyt bestyrelsesmedlem.

Butina producerer bedøvningsanlæg til svineslagterier.

Dansk Erhvervsvurdering
Christian Thygesen er indtrådt i Dansk Erhvervsvurdering som majoritetsaktionær og administrerende direktør.

Dansk Erhvervsvurdering arbejder med værdiansættelse af virksomheder i forbindelse, med køb, salg, fusion eller andet.

Nielsen & Nielsen Holding A/S
Clas Nylandsted Andersen er fratrådt som administrerende direktør til fordel for Søren Klarskov Vilby. Clas Nylandsted Andersen forbliver dog fortsat i direktionen.

Nielsen & Nielsen Holding A/S er moderseskab til virksomhederne Micro Matic A/S, Triax A/S, Nassau Door A/S, and Senmatic A/S.

L & P Springs Denmark A/S
Ernest Carroll Jett, USA er udtrådt af bestyrelsen. Shonna Koch, USA og Wendy Watson, USA, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

L & P Springs Denmark fremstiller trådvarer, kæder og fjedre.

Multi-Wing International A/S
Jesper Bernhoft, administrerende direktør i Multi-Wing Holding ApS, er tiltrådt som formand for bestyrelsen.

Multi-Wing International A/S er verdens førende indenfor udvikling og produktion af aksiale ventilatorvinger til ventilation, køling og motorkøling.

Scion DTU A/S
Jytte Halkjær Spaniel er tiltrådt som administrerende direktør i stedet for Peter Kim Høgh.

Scion DTU er Danmarks første universitetsbaserede forskerpark og er beliggende i Hørsholm og Lyngby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095