23948sdkhjf

Kedel-ekspert er gået konkurs

Storaktionær i selskabet lever videre i bedste velgående.

Leverandør af energitekniske anlæg AEA købte i marts sidste år aktiemajoriteten af Varmodan, der beskæftiger sig med design og produktion af brænderfyrede kedelanlæg.

Dermed satte  AEA sig på 57 procent af Varmodan, mens indehaver af Varmodan, Tom Juhl, stod tilbage med de sidste 43 procent af selskabet.

Formålet med købet var at øge AEA's fremtidige vækst, mens Varmodan på den anden side ville få adgang til lidt grønnere løsninger.

Det er dog ikke gået som ventet – Varmodan har netop indgivet konkursbegæring til Skifteretten i Sønderborg.

- Bestyrelsen og ledelsen i Varmodan A/S har ikke set mulighed for fremadrettet positiv drift af selskabet. Derfor har man valgt den ansvarlige vej, som er at stoppe nu, siger administrerende direktør hos AEA, Kim Jørgensen, og fortsætter:

- Hovedårsagen til Varmodans konkurs er, at der er meget store afvigelser i omkostningerne til færdiggørelse af projekter, samt store mangler på udført arbejde i forbindelse med projekter, siger Kim Jørgensen.

Varmodan havde ved tidspunktet for indgivelse af konkursbegæringen 18 medarbejdere fordelt på kontorer i Solrød Strand og Vojens. 

Fortsætter uændret
Kim Jørgensen understreger over for Metal Supplys søstermedie Energy Supply, at konkursen udelukkende omfatter Varmodan A/S, og at AEA forsætter uændret.

AEA leverede for regnskabsåret 2016/2017 en bruttofortjeneste på 19 mio. kr. og et overskud før skat på 3 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078