23948sdkhjf

Ingen udsigt til generationsskifte hos cykelproducent

Selv om indehaveren af A. Winther, Anders Winther har rundet 72, har han ikke tænkt sig at stoppe foreløbig.

Anders Winther er tredje generation hos cykelproducenten A. Winther, der har specialiseret sig i ladcykler, cykelanhængere samt cykler til institutioner.

Selv om næste generation i skikkelse af datteren Mette og sønnen Kristian også er aktive i virksomheden, har Anders Winther ingen planer om at lade sig pensionere. Det skriver Børsen.

- Jeg er da i gang med at kigge på mulighederne for at lægge nogle af mine opgaver over til andre, siger han til Børsen.

Meldingen kommer oven på et godt 2016/2017, hvor bruttofortjenesten hos A. Winther Holding steg med 13 procent til 42,8 mio. kr., og overskuddet før skat steg med 34 procent til 16,0 mio. kr.

Winther Holding A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 42,8 37,8
Driftsresultat 15,7 12,3
Resultat før skat 16,0 12,0
Årets resultat 12,2 9,1
Balancesum 86,6 76,5
Egenkapital 65,3 56,0
Antal ansatte 49 48
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125