23948sdkhjf

HMF er klar til vækst

Efter en række gode år skruer HMF nu op for vækst-ambitionerne og investerer i avancerede svejserobotter og højteknologiske maskiner til kranproduktionen.

HMF Group øger igen kapaciteten og investerer kraftigt i automatiserede produktionsprocesser for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på det internationale kranmarked.

Senest er der investeret i en helt ny produktionslinje til knækarme, hvor det optimerede flow sikrer, at knækarme kan laves færdig i én arbejdsgang, inden de sendes direkte ind i det fuldautomatiske maleanlæg.

Der investeres kontinuerligt i svejserobotter, og også i forbindelse med den nye produktionslinje bliver der lige nu indkørt en helt ny svejserobot, der anvender banebrydende teknologi med adaptiv svejsning og fuldautomatisk conveyor-system. Samtidig er HMF i gang med indkøring af en svejserobot på HMF Welding Academy, hvor formålet er at uddanne og træne unge smede samt opkvalificere eksisterende medarbejdere. Her er også investeret i analyseudstyr til kvalitetssikring af svejsninger.

Sund fornuft
- Vi er meget bevidste om at kombinere højteknologi med håndværk og almindelig sund fornuft, siger HMF-direktør Brian Stage.

Som en del af den nye produktionslinje til knækarme, er der desuden investeret i nyt borecenter, der kan håndtere meget store emner.

- Vi oplever generelt en stigende efterspørgsel især efter større kraner. Dermed stiger behovet for flere udskud tilsvarende og dermed også behovet for hydraulikrør. Derfor har vi også bestilt et fuldautomatisk rørbukkecenter til hydraulikrør, som skal sikre den fornødne kapacitet.

Flere medarbejdere
- Samtidig med at vi investerer kraftigt i nye processer, anlæg og personale, optimerer vi selvfølgelig også, hvor vi kan.

- Vi har for eksempel været hele vores underleverandørprogram igennem og er blandt andet gået fra gulkrom til zink/nikkel eller zink/jern behandling på delkomponenter.

Det er sket for at forbedre kvaliteten yderligere, ligesom vi sikrer kapaciteten hos underleverandører - blandt andet gennem Nordeuropas mest moderne laserskæreanlæg, slutter Brian Stage.

Læs mere om: HMF
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078