23948sdkhjf

Det sker: Grossist holder ståltræf til søs

Det handler om meget mere end produkter, når Lemvigh-Müller arrangerer stålmesse på færgen Crown Seaways.

Selv de fysiske rammer er svejset op i stål, når stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller den anden uge i marts afvikler sit hidtil største stålbranchetræf.

Det foregår nemlig på den godt 170 meter lange og 36.000 hestekræfter stærke luksusfærge DFDS Crown Seaways med plads til 1.800 passagerer og 450 biler. Den forlader for nogle dage sin faste rutefart mellem København og Oslo for at lægge dæk til Lemvigh-Müllers fagmesse Godt hjulpet-dagen, som ståltræffet er en del af.

Tætpakket program
Michael Lichtenberg Crone, indkøbs-, logistik, og produktionsdirektør i Lemvigh-Müllers ståldivision, ser frem til at byde fagfolk med interesse for stål velkommen til et program, der er tæt pakket med både branchefaglige indlæg og mere generelle erhvervsøkonomiske vinkler.

- Der skal kvalitetsindhold til, hvis man skal have travle fagfolk til at rive en dag ud af kalenderen for at besøge en messe, og det har vi lagt vægt på at levere. Vi har allieret os med en lang række af vores mest betydende leverandører, som både kan fortælle om nye produkter, services og udviklingstendenser. Vores gæster kan også møde en række eksperter med dyb indsigt i de mange andre forhold, som har betydning for virksomheder, der bruger stål og metaller. Det har vist sig at være en god opskrift, for vi har oplevet en meget stor interesse for at være med, både fra udstillere og kunder, siger Michael Lichtenberg Crone.

Han forventer, at 1.700 branchefolk fra industrien, tekniksektoren og byggeriet vil gå ombord på Crown Seaways hver af de tre dage, færgen turnerer mellem København, Århus og Fredericia.

Vidensdeling og netværksbygning
Ståltræffets program er ifølge Lemvigh-Müllers administrerende direktør Morten Trolle et udtryk for, at virksomheden i stigende grad ser sine egne messearrangementer som fora for vidensdeling og netværksbygning.

- Selvfølgelig skal en messe handle om det, vi køber og sælger. Men for relativt uforanderlige produkter som stål og metaller er det oplagt også at fokusere på al den viden, der ligger bag produkterne og deres anvendelse, siger Morten Trolle.

Morten Trolle forudser, at foredrag og andre vidensindlæg kommer til at udgøre en betydelig del af programmet, når Lemvigh-Müller i fremtiden arrangerer egne messer.

- Udviklingen går den vej, og det er helt i tråd med vores grundlæggende vision for Godt hjulpet-dagen. Den handler om at kigge ud over hverdagen og forholde os til de perspektiver og tendenser, der tegner fremtiden for vores egen, vores kunders og vores leverandørers forretning, siger han.

Faglige og økonomiske indlæg
Besøgende på Lemvigh-Müllers ståltræf og Godt hjulpet-dagen kan opleve branchefaglige indlæg fra blandt andre ArcelorMittal, Outokumpu og Blue Ocean Robotics. I den mere generelle erhvervsøkonomiske boldgade bliver der blandt andet lejlighed til at høre nyt om de økonomiske udviklingsperspektiver for Danmark og EU.

Det er ottende gang, Lemvigh-Müller afholder sin kunde- og leverandørmesse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078