23948sdkhjf

Hansen Group sælger danske facade-fabrikker

Ejerne bag den danske industrikoncern har solgt en stor del af sine aktiviteter til den svenske kapitalfond Active Finance Management, som nu vil tredoble omsætningen.
Familien bag Hansen Group A/S, der omsætter for godt 800 mio. kr., har solgt sine facade-fabrikker til den svenske kapitalfond Active Finance Management.

Dagbladet Børsen oplyser, at den nye ejer i første omgang satser på at øge omsætningen til 2 mia. kr., hvorefter det nye Hansen Group AB skal noteres på børsen i Stockholm.

Sikrer 600-700 arbejdspladser
Den hidtidige ejer, Hans Kolby Hansen, der er tredje generation i virksomheden i Lem ved Ringkøbing, oplyser til avisen, at handlen udelukkende omfatter facade-aktiviteterne.

Det betyder, at Hansen Group beholder vinduesvirksomheden Xframe i Skive samt de engelske virksomheder Hansen Glass, Glassprocessing Wolverhampton og Accent Hansen:

- Jeg har det godt med beslutningen. Med salget sikrer vi fremtiden for de 6-700 medarbejdere og deres familier, og da Jesper K. Andersen fortsætter som administrerende direktør og Kent Ernst Hansen som økonomidirektør for den division, virksomhederne placeres i, så kører de også uforandret videre. Det har været vigtigt for os, fastslår Hans Kolby Hansen i mandagens udgave af Børsen.

- Med de planlagte tilkøb og de påtænkte overtagelser af virksomheder på nye markeder og med nye produkter, sikres Hansen Group AB en betydelig størrelse på det nordeuropæiske marked for avancerede glas- og metalkonstruktioner, fortsætter han.

Ifølge Børsen står de frasolgte aktiviteter for omkring 600 af de godt 800 mio. kr., som Hansen Group omsatte for i 2009/2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078