Niels Due Jensen slipper magten i Grundfos
Sønnen ønsker umiddelbart ikke at træde ind som formand i Poul Due Jensens Fond.
I stedet indtræder Jens Bager, tidligere topchef i Alk Abelló, som formand, og dermed er det første gang siden Grundfos' grundlæggelse i 1945, at der ikke sidder en Due Jensen for bordenden.
Det betyder også, at Niels Due Jensens søn, Poul Due Jensen, har takket nej til formandsposten for i stedet at fortsætte som group senior vice president med ansvar for global marketing.
- Hvis det havde kunnet lade sig gøre, havde jeg da gerne set, at min søn overtog formandsposten. Men vi er ikke uvenner over den forskellige prioritering. Jeg respekterer hans valg, siger Niels Due Jensen til Finans.dk.
Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE10382103/niels-due-jensen-forlader-grundfos-soennen-vil-ikke-vaere-fondsformand/?ctxref=forside