23948sdkhjf

Historisk dårligt resultat fra Sawo

Den nordjyske producent og importør af lasthåndteringsmateriel mærker dog bedring i markedet og forventer sorte tal i 2011.
2009/2010 blev lidt af et rædselsår for Støvring-virksomheden. Koncernens samlede omsætning blev næsten halveret fra 330,7 mio. kr. i 2008/2009 til 191,3 mio. kr. i 2009/2010.

I samme periode faldt Sawos resultat før skat fra -10,0 mio. kr. til et underskud på 36,8 mio. kr.

Rationaliseringer koster på bundlinjen
- Regnskabsåret har som sidste år været præget af den generelle økonomiske krise. I løbet af de seneste to regnskabsår er aktiviteten faldet drastisk. Det var forventet, at krisen ville ramme selskabet, men det er sket med meget større virkning end forventet, skriver Sawo i sit årsregnskab.

En række rationaliseringer har også sat sit præg på regnskabet. Blandt andet har Sawo lukket afdelinger i Randers og Haslev, og medarbejderstaben er reduceret med 94 mand så man nu er 227. Derudover har man haft udgifter til opbygning af et nyt maskinværksted i Pårup.

- Resultatet er som følge af ovennævnte omkostninger påvirket negativt med mellem 11 og 12 mio. kr., skriver Sawo, der også i regnskabsåret tabte 4,3 mio. kr. som følge af afviklingen af en renteswap i schweizer franc.

Stigende ordreindgang
Koncernens ledelse betegner naturligt nok resultatet som utilfredsstillende, men ser lysere på det kommende år.

- Omsætningsnedgangen er standset, og det kommende år vil byde på en langsomt stigende aktivitet. Ordreindgangen er stigende, og generelt er der en stigende forespørgsel, hvilket er klare indikationer om en snarlig normalisering af markedet, dog ikke til et niveau som før krisen, skriver Sawo.

- Det er ledelsens overbevisning, at især det første halve år fortsat vil være præget af krisen, men at der i andet halvår vil ske en stigning i aktiviteten. Der forventes et klart positivt resultat for 2010/2011, skriver Sawo.
Læs mere om: SAWO
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109