23948sdkhjf

Industrigiganter vender DI ryggen: Danner helt ny interesseorganisation

Fire af landets største industrivirksomheder går sammen for at lægge pres på det kommende energiforlig med krav om et mere ambitiøst mål for reduktion i energiforbruget.

Debatten om fremtidens energipolitik er kørt af sporet, mener fire af landets største virksomheder. Det skriver Finans.

I stedet for kun at fokusere på grøn energi mener industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, at man i større omfang skal satse på energibesparende produkter som deres energivenlige vinduer, varmepumper, isolering og termostater.

Forud for det politiske slag om det nye energiforlig i foråret har virksomhederne taget det bemærkelsesværdige skridt at vende DI ryggen og danne sin egen interesseorganisation; "Synergi".

- Vi er bange for, at man stirrer sig blind på grøn energi. Man har et ekstremt og forblændet fokus på vedvarende energi, og derfor er vi blevet nødsaget til at lave denne her organisation, siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos, til Finans.

For erhvervslivet er der mange milliarder på spil, når kortene for fremtidens energipolitik skal lægges, og de fire industrivirksomheder frygter, at energieffektiviteten bliver glemt.

- I Danmark har vi en styrkeposition inden for energieffektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden. Den styrkeposition må vi ikke fire på, siger Kim Fausing, topchef i Danfoss, til Finans.

Konkret foreslår ”Synergi” blandt andet, at det nye energiforlig skal have et mål om 30 procent reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 i forhold til 2005 - kun undtaget transportsektoren - hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 procent. Det er mere end EU's krav.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116