Ny direktør i Danitech Production
Jens Kahr Andresen er indtrådt som administrerende direktør og medejer hos Danitech Production, der er en ud af tre virksomheder i Danitech Group. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse
Jens Kahr Andresen er 47 år og bor til dagligt i Vester Sottrup ved Sønderborg med sin kone og sine tre børn. Han har skiftet et direktørjob i Danfoss ud med en tilværelse som ejerleder i Danitech Production, som producerer højpræcisionsdele i blandt andet stål, rustfri stål, Duplex, Super Duplex, aluminium, messing, bronze jern, POM samt et omfattende program i hydraulikcylindre.
Danitech Production har haft god vækst i 2017 og beskæftiger i dag 23 medarbejdere, og virksomheden er allerede gået i gang med en ny 1.000 kvadratmeter tilbygning til fabrikken, som forventes færdig inden sommeren 2018. Tilbygningen vil betyde flere medarbejdere, nye maskiner i produktionen samt et øget fokus på blandt andet udviklingen af hydraulikcylindre.
Samtidig er virksomheden i marts 2018 blevet certificeret til den nye ISO 9001; 2015 og ISO 14001; 2015 standard af Bureau Veritas.