Kemisk og organisk behandling af aluminium
Som den sidste artikel i serien omkring overfladebehandling af aluminium behandles de to metoder: Kemisk overfladebehandling og Organiske belægninger.
Kemisk overfladebehandlingsmetoder omfatter:
• Bejdsning
• Kemisk Polering (glinsning)
• Kromatering/fosfatering
Kemisk overfladebehandling defineres som en metode, der ændrer materialets overflade ved en kemisk proces uden anvendelse af strøm.
Metoderne er som oftest forbehandlings metoder til en senere afsluttende behandling som eksempelvis anodisering, maling, plettering eller emaljering.
Organiske belægninger
Pålægning af organiske belægninger på aluminium sker ofte med baggrund i korrosions tekniske eller dekorative aspekter. Organiske belægninger byder på en meget stor farve palette af muligheder. Udover muligheder for farvevalg, har disse belægningsformer ligeledes en korrosions hæmmende effekt, specielt ved kemiske påvirkninger, specifikations kravene fastsætter valget af metode.
For at kunne give garantier for vedhæftning kræves gode forbehandlings metoder. Disse metoder består ofte i en rengøring og affedtning, for at fjerne smuds på overfladen. Herefter foretages en bejdsning, hvor der opnås en ensartet overflade, i visse tilfælde kan der ske en oprivning af overfladen for at opnå en større overflade at lakere på.
Kemisk belægning som forbehandling til lakering i form af kromatering eller fosfatering, er den mest udbredte metode.
Det derved opståede konverterede lag har en kapillar effekt, der gør metoden uovertruffen som forbehandlingsmetode, og anvendes bl.a i stor udstrækning i byggeriet.
Anodisering, er ligeledes en udmærket metode, hvor den efterfølgende sealing ikke er foretaget, lagtykkelsen angives til at
være 1µm tykt.
Yderligere information:
AluCluster
Center for praktisk anvendelse af aluminium
Direktør Jens Sandahl Sørensen / Projektkoordinator Michael René Boesen
E-mail: /
Telefon: +45 73 74 30 40
http://www.alucluster.com
