23948sdkhjf

Kosan Crisplant runder milliarden

Succesfuld strategi giver rekordomsætning hos Kosan Crisplant i 2017

Med en omsætning på over 1 mia. kr. i 2017 slår Kosan Crisplant endnu engang rekord. Ifølge Århus-virksomheden skyldes succesen en årelang strategi om at være til stede, hvor kunderne er. Virksomheden er en del af Makeen Energy-gruppen, der har kontorer overalt på verdenskortet.

- Vi er stolte af det flotte resultat for 2017, men især af vejen hertil. Da vi for nogle år tilbage spurgte vores kunder, hvordan vi kunne styrke samarbejdet, ønskede de sig mest af alt nærhed. I dag er vi til stede over det meste af verden, og den strategi må siges at give pote, udtaler Anders C. Anderson, CEO hos Kosan Crisplant og Makeen Energy.

For at efterleve strategien om at møde kunderne på deres hjemmebane har man foruden geografien også haft fokus på porteføljen af produkter og servicer. Derfor har virksomheden de seneste år tilføjet en række nye forretningsområder og kompetencer til produktporteføljen. Foruden løsninger til LPG (liquefied petroleum gas) leverer og håndterer Makeen Energy i dag også udstyr til LNG (liquefied natural gas) og decentrale kraftværker samt serviceløsninger og komponentsalg.

Disse initiativer har alle bidraget til resultatet i 2017, og mange store projekter er i pipelinen for 2018. I det forgangne år har især Indien været et betydeligt marked, men også Bolivia og Bangladesh er vokset markant - en tendens, der forventes at forsætte i det nye år.

Kosan Crisplant A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.011,1 732,9
Driftsresultat 67,2 49,3
Resultat før skat 52,8 47,9
Årets resultat 35,6 35,3
Balancesum 607,8 565,7
Egenkapital 173,1 131,2
Antal ansatte 937 828
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078