23948sdkhjf

Ventilatorer i nyt design

GEA Process Engineering, Moldow og Arla Foods har i samarbejde udviklet et nyt ventilatordesign, der minimerer vibrationsniveauet markant på høje stålkonstruktioner.
I forbindelse med en udvidelse og energioptimering af Arla Foods' anlæg Holstebro, gennemgik GEA Processing Engineering flere kritiske komponenter i produktionsprocessen. Og det skulle vise sig, at konstruktionen af dekanteren med fordel kunne overføres til ventilatorer.

Dekanteren er placeret i en vugge for at minimere vibrationsniveauet, og det meget lave vibrationsneveau er ligeledes påkrævet ved ventilatorerne, da disse er placeret 5 etager oppe i en stålkonstruktion.

Det var således kravet om sikkerhed for et ekstraordinært lavt vibrationsniveau på ventilatorerne, der førte til et nyt og banebrydende ventilatordesign.

Moldow blev valgt som leverandør
Moldow blev inviteret med i udviklingsprocessen, og virksomheden fortæller nu, at man netop har leveret to spritnye ventilatorer til Arla Foods.

Første løsning er en placering af ventilatoren i en ”vugge”, som dermed flytter tyngdepunktet i samme horisontale linje, som vibrationsdæmperne og dermed minimerer vibrationsniveauet mest muligt. Men denne løsning ville være forbundet med betydelige meromkostninger, hvorfor Moldow hurtigt kiggede på alternativer.

Vibrationsniveau dæmpet med 95 %
Vibrationsdæmperne blev derfor placeret sådan, at afstanden fra den vertikale tyngdepunktslinje til hver side blev den samme, som afstanden fra den horisontale tyngdepunktslinje til fod.

På denne måde ville man opnå den samme effekt som ”vugge”-konstruktionen. Endvidere blev der lavet beregninger for at finde de optimale vibrationsdæmpere til opgaven, og resultatet var, at vibrationsniveauet fra ventilatorerne kunne dæmpes med 95 %.

Kan anvendes i andre sammenhænge
- De fleste af vores ventilatorer er skræddersyede til den specifikke opgave, så det var meget naturligt for os at deltage i et projekt som dette, siger Søren Olesen fra Moldow.

- Erfaringerne fra dette projekt og det nye ventilatordesign vil helt sikkert kunne anvendes i andre sammenhænge, hvor der vil være et tilsvarende krav til vibrationsniveauet, fortsætter han.

De to ventilatorer er henholdsvis en suge- og en trykventilator, som bruges på Arla Foods spraytørringsanlæg. Sugeventilatoren i AISI304 yder 95.000 m3 luft i timen ved 5.000 Pa. og er opbygget med direkte koblet motor på 200 kW, og trykventilatoren yder 70.000 m3 luft i timen ved 3.000 Pa. i direkte drevet design med en 110 kW motor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08