23948sdkhjf

Lund Maskinfabrik øger kapaciteten

I 2017 var der fuld fart på hos Lund Maskinfabrik, og årsregnskabet endte meget tilfredsstillende med et overskud før skat på 0,9 mio. kr. mod et minus året før på 0,7 mio. kr.

I årets løb har man samtidig styrket organisationen med ansættelsen af en salgschef, ligesom der arbejdes på ansættelse af en deltidsmedarbejder til planlægning og indkøb, således at det kommercielle salgsarbejde bringes helt i top.

De derved frigjorte ressourcer indsætter ejerleder Per Nielsen på øget fokus på løbende optimering og digitalisering af produktion og produktionsprocesser.

Ydermere har han i 2018 investeret i tre nye drejecentre; et Goodway SW32, et Nakamura WT150-MMY samt et Nakamura NTY3 150. Et par af de ”gamle” drejecentre sælges, men totalt er kapaciteten øget ganske betragteligt.

- Vi har haft en pæn tilgang af nye kunder, mindre såvel som store, og nye projekter til bestående kunder. Også eksporten er kommet godt i gang, primært tyske kunder, men også svenske kunder ”lurer i kulissen”, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125