23948sdkhjf

Adding Engineering skifter direktør

Adding Engineering i Aalborg har nu fået ny direktør. Valget er faldet på Torben Bang Kristensen, der kommer fra en tilsvarende stilling hos Ellehammer A/S i Glostrup.

Han er 46 år og civilingeniør med speciale i produktion og har en HD i afsætningsøkonomi.

- Vi har i Torben fundet den helt rigtige kandidat til at lede Adding Engineering i Danmark og Norge på den næste del af rejsen fra den spæde start i 2013 og videre fra de nuværende godt 20 ingeniører til fortsat vækst, udtaler Addings hidtidige CEO, John Sloth.

- Vi forventer at fortsætte væksten i samme tempo, og jeg ser frem til fremover at få mere tid til at pleje kunderne og deres projekter, fortsætter John Sloth, der er partner i Adding sammen med Nils Nielsen og Søren Højmann Kristensen.

Adding hjælper virksomheder, der har brug for ekstra ingeniør- eller maskinmesterkompetencer inden for energi/procesanlæg og PTA/logistikanlæg. Mange projekter foregår i udlandet, for eksempel i lande som Singapore, Ukraine, Jordan, Tyrkiet, Malta, Israel, Polen, Tjekkiet, Norge og Sverige, men mere og mere foregår også i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094