23948sdkhjf

Sjørring Maskinfabrik kæmper stadig med underskud

Fremadrettet er det dog slut med de røde tal lover ejere og ledelse

Et underskud før skat på 19,7 mio. kr. i 2017 var bestemt ikke en del af planen hos Sjørring Maskinfabrik. Den nordjyske producent af skovle til entreprenørmaskiner blev i 2014 overtaget af Industri Udvikling, der siden har arbejdet på en turnaround.

Der har dog været en del sten på vejen. Også i 2017, hvor ejerne opdagede, at der var rod i virksomhedens priskalkulationer. Det skriver Børsen.

- Det er en væsentlig del af forklaringen på det elendige resultat. En ny økonomiledelse kom til og afdækkede, hvor slemt det så ud. Nu er der ryddet, og samtidig er der taget nogle lagernedskrivninger. Så jeg er faktisk rimelig fortrøstningsfuld med hensyn til en turnaround. Men der er da noget tilbage at bevise, siger Lars Blavnsfeldt, partner i Industri Udvikling, til avisen.

Han mener dog ikke, at det er urealistisk at lande et overskud på 10 mio. kr. i 2018, og den forventning bakkes op af administrerende direktør Klaus Kalstrup, der kan berette, at de første fire måneder af året er endt med et plus på godt 4 mio. kr.

Sjørring Maskinfabrik A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 265,7 242,6
Bruttoresultat 105,0 103,8
Resultat før skat -19,7 -14,2
Årets resultat -15,7 -14,1
Balancesum 104,4 115,6
Egenkapital 4,6 -3,3
Antal ansatte 238 224
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105