23948sdkhjf

Topchef forlader NKT Cables efter skuffende regnskab

Kabelproducenten nåede ikke den forventede indtjening i 2010 trods en tocifret stigning i omsætningen.
Administrerende direktør og CEO i NKT Cables, Dion Metzemaekers, har besluttet at fratræde sin stilling for at påtage sig nye ansvarsområder udenfor NKT. Dion Metzemaekers forlader virksomheden den 4. marts 2011.

En ekstern efterfølger vil tiltræde stillingen som administrerende direktør og CEO senest den 1. juni 2011. I mellemtiden vil Thomas Hofman-Bang træde til som fungerende direktør og arbejde sammen med Detlev Waimann (CCO), Asger Bruun-Christensen (COO) og Paul Langelaan (CFO) for at fortsætte i den retning, som virksomheden har fulgt gennem de seneste år.

Indkøringsproblemer på ny fabrik
Direktørskiftet kommer efter, at NKT tirsdag præsenterede regnskab for 2010. Selv om der var solid fremgang i NKT Cables, levede regnskabet ikke helt op til forventningerne.

I alt omsatte kabeldivisionen for 8,520 mia. kr., hvilket er mere end 2 mia. kr. bedre end i 2009. Til gengæld kniber det med indtjeningen. EBIDTA faldt med 44 mio. kr. til 329 mio. kr., og EBIT faldt med 88 mio. kr. til 109 mio. kr.

- Årsagen til den utilfredsstillende indtjening kan udelukkende tilskrives indkøringen af den nye fabrik og som en konsekvens heraf forsinkelse pa et større projekt. Alle øvrige produktsegmenter klarede sig bedre end forventet ved indgangen til 2010, skriver NKT i sit regnskab.

5 % vækst i 2011
NKT som helhed omsatte for 14,5 mia. kr. i 2010 svarende til en organisk vækst på 12 %, hvilket overstiger koncernens egne forventninger om en omsætningsvækst i niveauet 10 %. Udover fremgangen i NKT Cables på 16 %, steg omsætningen i Nilfisk-Advance med 7 % og i Photonics Group med 14 %.

Koncernens operationelle driftsresultat EBITDA blev 985 mio. kr., hvilket er som forventet og især skyldes stigende indtjening i Nilfisk-Advance. Overskuddet før skat blev 345 mio. kr. mod 291 mio. kr. i 2009.

I 2011 forventer NKT en organisk omsætningsvækst på 5 % og et EBITDA på 1,2 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226