23948sdkhjf

Morsø Jernstøberi bløder stort

Underskud gik fra 14 til 21,5 mio. kr. i 2017

21,5 mio. kr. i minus - sådan lyder årsresultatet for Morsø Jernstøberi. Det viser regnskabet for 2017, som også fortæller, at tilbagegangen fortsat er markant. For i 2016 var minusset på 14,3 mio. kr.

Der er flere faktorer, som spiller ind på årsresultatet for 2017, forklarer Peter Normann Nielsen, administrerende direktør for Morsø Jernstøberi siden august 2016.

- Vi er da dødtrætte af og ærgerlige over resultatet, men det skyldes blandt et vigende salg af brændeovne, siger direktøren.

Det vigende salg ramte ikke kun det danske marked, men også det engelske, der sammen med det danske hører til Morsø Jernstøberis største. Eftervirkningerne af Brexit mærker brændeovnsproducenten stadig, lader Peter Normann Nielsen forstå.

Ikke kun brændeovnssalget, men også investering i fremadrettede salgsaktiviteter og introduktion og udvikling af nye produktkategorier har påvirket regnskabet. For det tager tid at opdyrke nye markeder.

Morsø Jernstøberi A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 28,2 46,4
Resultat af primær drift -18,2 -15,4
Resultat før skat -21,5 -17,5
Årets resultat -21,6 -14,3
Balancesum 95,3 96,6
Egenkapital 20,4 40,8
Antal ansatte 84 93
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091