23948sdkhjf

Fransk gigant har kig på NKT Cables

Den danske kabelproducent kunne være et oplagt opkøbsemne for franske Nexans.
Nexans forpassede nemlig muligheden for at overtage hollandske Draka, der i stedet blev solgt til den italienske koncern Prysmian, som smed 6,7 mia. kr. på bordet. Nu spekuleres det i, at franskmændene måske kigger mod Danmark for at styrke virksomheden yderligere.

- Det ville være en naturlig reaktion fra Nexans, hvis de nu kigger på NKT. De indikerede klart en interesse for Draka, og de beløb, de ville give for Draka, kunne de nok også få NKT Cables for. Størrelsesmæssigt ville det passe fint, men hvordan det er på det konkurrencemæssige er lidt mere uklart, udtaler analytiker Klaus Kehl fra Nykredit Markets til Børsen.

Tænker selv på opkøb
Netop NKT Cables kan være interessant for franskmændene på grund af virksomhedens kompetencer inden for højspændings- og søkabler. I de kommende år skal der nemlig udskiftes en del højspændingskabler i Europa, og samtidig stiger efterspørgslen fra vindmølleindustrien.

Hos NKT Cables understreger administrerende direktør Thomans Hofman-Bang, at man ikke har modtaget nogen konkret henvendelse fra franskmændene, men samtidig er han ikke afvisende overfor et salg til den rigtige pris.

Derudover fortæller han til avisen, at NKT Cables selv har antennerne ude med hensyn til interessante opkøb. Der bliver i så fald tale om mindre eller mellemstore virksomheder, som fx kan være med til at styrke NKT’s produktudbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096