23948sdkhjf

Storordrer til Amminex

Den danske producent af katalysatorer har fået det helt store gennembrud efter aftaler med Navistar og Peugeot.
Det er nye og strammere regler for køretøjers udledning af nitrogenoxider, der nu tvinger bilproducenterne til at indfase ny teknologi. I alt vurderes dette marked at have en værdi af 75 mia. kr., og dermed ser udsigterne for Amminex lyse ud. Det skriver Børsen.

Allerede sidste år underskrev Amminex en aftale med den amerikanske lastbilproducent Navistar, og nu har man også landet franske Peugeot som kunde. Franskemændene har oven i købet købt en ejerandel på 21 % af det danske selskab.

Flere aftaler på vej
- Med de to aftaler har virksomheden fået et gennembrud. Vi har samarbejde med de fleste større bilproducenter. Jeg regner med, at vi i løbet af i år laver nye aftaler med et par af de førende europæiske, udtaler Jens Hinnerskov, administrerende direktør hos Amminex, til Børsen.

Ifølge avisen er det BMW og VW, der er på vej til at indgå aftaler med det danske selskab. Sammen med de to aftaler, der allerede er indgået, vil det betyde en mangedobling af omsætningen, som sidste år lød på 18,7 mio. kr.

Amminex ejes i dag af Seed Capital, Nordea-Fonden, Conduit Ventures samt Peugeot-datterselskabet Faurecia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.151